MERE PÅ VEJ...  VI INDHENTER MATERIALE HELE TIDEN OG PRØVER AT UDFYLDE SÅ MANGE HULLER SOM MULIGT. KAN DU BIDRAGE MED NOGET TIL HISTORIEN, KONTAKT VENLIGST MAX PÅ 26665959 ELLER vigerslevmm@gmail.com

ALTING HAR EN BEGYNDELSE:

En sommerdag i 1955 løb en flok drenge fra Gårdstedet og spillede fodbold i Vigerslevparken. Det gjorde de ofte. De var alle sammen skoledrenge, så der var tid nok til at spille bold. Det var naturligt at drengene fra Gårdstedet samledes på boldbanen. Vigerslevparken stødte lige på til husene, hvor de boede, og kunne man skaffe en bold, så var problemet løst.

Det skete en gang imellem, at der blev dannet et fodboldhold, og så spillede de kampe mod andre gadehold under navnet G.I.F: ”Gårdstedets Idræts Forening”

G.I.F-drengene klarede sig altid godt, når de spillede den slags kampe, Ja, det siges, at gårdens to hold var ubesejrede i de 1 ½ år ”klubben” bestod. Modstandere kunne man sagtens finde. Holdene spillede både i Hvidovre og i Vigerslevparken lige fra Damhussøen til Køgevej. B-holdet var med i et stævne på Holmegårdsskolen og vandt her sine to kampe.

Men drengene talte om at danne en rigtig klub, om at melde sig ind i en union og spille turneringskampe. De forhørte sig rundt omkring og blev klar over, at der skulle mindst to voksne til at gøre klubben til en realitet.

Denne hindring blev overvundet. Dennis Andersen og Mogens ”Alfred” Jørgensen, to 14 årige drenge som var langt fra var myndige endsige voksen, talte med nogle voksne mennesker, som ville gå ind for sagen. Nogle dage efter blev der afholdt et møde, hvor ca. 25 drenge deltog. Drengene valgte to af de tilstedeværende, som skulle repræsentere ”G.I.F”. Sammen med de voksne skulle de så lægge grundlaget til klubben.

Klubbens bagland – i første parket ægteparret Svend Aage og Margrethe Larsen. Svend Aage som formand, Margrethe som kasserer. Træningen – ja den tog Dennis sig af som spillende træner.

To gange om ugen holdt 4 voksne og 4 unge møde. Der var nu også kommet piger med, som skulle spille håndbold. På møderne blev der bl. a. udarbejdet love. Det blev bestemt, at klubben skulle hedde ”B 1956” og tilsluttes Dansk Arbejder Idrætsforbund (DAI). Før optagelsen i unionen, forlangte denne dog, at klubben skulle skifte navn, da man ellers kunne forveksle os med en klub ved navn ”B 1950”. Dette gjorde vi, og klubben blev døbt ”Vigerslev Boldklub”.

Lørdag d. 3. marts 1956 afholdtes der stiftende generalforsamling. Forinden var der blevet smidt små duplikerede sedler ind hos alle beboerne i ”St. Vigerslev-gård”, som gav oplysning angående den nye klub. Til generalforsamlingen mødte der ca. 50 unge mennesker under 18 år.

Fire dage senere begyndte træningen på Lykkebo skole.

Klubbens kontingent var meget lavt sat – der skulle være råd til at alle kunne være med. Så økonomien var trang. Det fik ikke mindst Dennis at føle – han ønskede sig brændende et stempel med ”Vigerslev Boldklub”. Men ak, - det kostede 3 kr. 50 øre – og det var der ikke penge til mente kasserer Margrethe. Efter 3 måneders intens bearbejdning fra Dennis' side lykkedes det dog at få fru Kasserer overtalt – stemplet blev anskaffet.

Turneringen i DAIs rækker stod for døren. Klubdragten var man enedes om – det skulle være grøn trøje og røde bukser helt som datidens idol, det ungarnske landshold med profiler som Puskas spillede i. Men hvordan skulle man dog få dragterne ? Det klarede kassereren, Margrethe – hun fik fat i noget grønt stof, som hun syede 11 grønne overtræksveste af til kampene.

Inden kampen sørgede Margrete for at bluserne sad rigtigt på drengene – og at håret var velfriseret. Debutkampen vandt man 5-0. Det mente spillende træner Dennis skulle fejres med en sodavand – men nej. Kasserer Margrethe sagde nej – en sodavandsis måtte være nok og dermed blev det.

Medlemstallet i 1957 steg og klubben talte 130 aktive medlemmer. Der kom mange flere drenge men til gengæld skrumpede pigeafdelingen, hvilket var resultatet af en katastrofal ledermangel blandt håndboldspillerne.

I slutningen af 1958 sendes der en ansøgning til Københavns Boldspil Union ”KBU” om optagelse fra 1. januar 1959. Det var knald eller fald.

Hvorfor Vigerslev Boldklub søger ud af ”DAI” når nu resultaterne var gode?

Klubben er simpelthen nødsaget til det, da der ellers risikeres at miste ungdomsafdelingen, som så mange DAI-klubber har gjort det.

Citat, Dennis Andersen: ”Det, der dengang driver hundrede-tusinde af unge mennesker i Danmark ud på idrætspladserne, er konkurrencemomentet. Og hvor der ingen konkurrence er, søger idrætsmanden nye græsgange. Vigerslev Boldklub ønsker ikke at miste sin store ungdomsafdeling i fodbold, fordi der ingen modstandere, ingen konkurrence er. Og derfor søger Vigerslev Boldklub ind i KBU”.

Den formelle ansøgning underskrevet af formand Poul Holm, Heldbovej 75, II, Valby daterer sig til 15. september 1958. Sammen med ansøgningen fremsendes love (i denne udgave fremgår, at klubben er tilsluttet DAI) samt liste over medlemmer (findes hos KBU) omfattende 20 seniorspillere. Man oplyser i ansøgningen til KBU, at man agter at forlade DAI med udgangen af 1958, hvis man kan opnå optagelse hos KBU - og at man forventer at stille 1 seniorhold og 6 ungdomshold.
Vigerslev Boldklub optages hos KBU 1. januar 1959.

Hjemmekampe spilles i Valby Idrætspark og første KBU-kamp er på hjemmebane 22. marts 1959 mod Velo, som man taber 0-10.

Medlemstallet var på daværende tidspunkt 210.

HÅNDBOLD-PIGERNE:

Citat, Bitten Gernsør: ”Jeg startede selv i Vigerslev Boldklub i 1956. Jeg havde mange gange kørt forbi Lykkebo skole og set at der blev spillet håndbold. Så en dag gik jeg ind og spurgte om jeg måtte være med, og det fortryder jeg ikke i dag, for det blev til mange gode og dejlige timer. Vi fik da også flere håndboldshold, og jeg husker vi var i Nørre Lyndelse, og det blev alletiders tur, vi var da også til et rigtigt ”bondebal”. Ja, der er sikkert mange der husker det.

Men i dag når man ser tilbage på den tid hvor Vigerslev havde en håndboldafdeling, kan jeg ikke lade være at tænke på hvordan den havde set ud i dag, angående størrelsen. Men ak, fodboldafdelingen ville ikke have os, for som de sagde vi brugte alle deres penge”

Det er desværre ikke været muligt at indhente mere stof vedr. håndboldafdelingen end det Bitten Gernsør skrev.

Vi har derfor kigget tilbage for eventuelt at kunne frem til hvorfor håndboldafdelingen blev nedlagt.

Mødereferater fortæller at pigerne ikke havde det let, for det første var fodboldafdelingen i overtal, og så vidt vi har erfaret var man fra ledelsen mere fodboldinteresseret. Om det skyldes at hovedbestyrelsen udelukkende bestod af mænd, skal være udsagt men fakta er at håndboldafdelingen ikke fulgte trit med fodboldafdelingens vækst. Manglende medlemstilgang rygtedes var pga manglende initiativ fra pigernes side. Håndboldafdelingen brugte også mange penge i forhold til fodboldafdelingen, måske denne splid imellem disse to afdelinger er årsagen til opløsningen.

At håndboldafdelingen var utilfredse med hovedbestyrelsens måde at køre deres afdeling på viser, at pigerne allerede i 1960, på generalforsamlingen d. 4. april havde indgivet forslag om at dele de to afdelinger, således at fodboldafdelingen forsat måtte bære navnet Vigerslev Boldklub af 1956, og håndboldafdelingen ville starte en ny klub under navnet Vigerslev Håndboldklub.

Dette forslag gav en underlig debat, der var bl. a. udtagelser om at håndboldafdelingen ikke kunne arbejde selvstændigt og manglede i høj grad initiativ. Forslaget blev da også nedstemt med 29 stemmer mod 8 (37 til en generalforsamling var flot)

Vi skal helt frem til 1962, mere præcist d. 12. december, hvor Falkereden dannede rammen om generalforsamlingen. Her havde man fra hovedbestyrelsens side indgivet et forslag om ophævelse af håndboldafdelingen. Forslaget blev motiveret således, vi citerer: ”grundet svigtende deltagelse og mangel på ledere”

Dette forslag blev vedtaget.

Håndboldafdelingen blev ophævet efter at have eksisteret i næsten 7 år.

KLUBHUSET

Vigerslev Boldklub har mange gange forsøgt at få sit eget klubhus. Ved 25 års jubilæet var man nået så langt, at man havde fundet "stedet" – det skulle være arealet ved Køgevej/Parkstien, hvor rensningsanlægget Damhusåen har til huse. Meget gerne et klubhus på 300 kvadratmeter. Entreprenør var også fundet – Rasmussen & Schiødt. Kommunen var med på ideen – men skulle lige tælle pengene endnu en gang. Vigerslev havde i mellemtiden skaffet sig sikkerhed for at kunne optage et banklån. Det lykkedes at få sit klubhus ret kort efter 25 års jubilæet i 1981! Februar 1982 kan klubben i medlemsbladet indbyde til indvielsen efter ca. 8 måneders byggeperiode. I 1985 vover man endda at tilbyde udehold at klæde om på Parkstien også, når de skal møde Vigerslev i Valby Idrætspark.

I 1982 viede Vigerslev Boldklub klubbens stolthed: Et 300 kvadratmeter klubhus. Vigerslev Boldklub flyttede fra Ottiliavej til Parkstien. Met ét fik de eget køkken, stort fællesrum og to omklædningsrum.

1990-2005

1990 var året hvor Vigerslev Boldklub blev 34 år og spillede seriefodbold for både herrer og damer. I 1990 startede oldboysholdet op på ny efter at havde ligget stille nogle år. I perioden var der sket en stor tilgang til Vigerslev fra Nykøbing Sjælland, og det var da også en spiller herfra, der blev årets spiller nemlig Søren Andersen.

I dameafdelingen gik det forrygende med en oprykning. Fra holdet kan blandt nævnes en storspillende Kirsten Knudsen i front. Årets damespillere blev Anita Vraa og Lotte Piren.

I 1991 var den største begivenhed, at den hæderkronede Vigerslevleder Mogens Alfred Jørgensen blev kåret til årets idrætsleder i Valby. Mogens blev hædret for sin ledergerning gennem mange år. I bestyrelsen sidder formand John Thenninge med stor hjælp fra Ernst, Svend Aage, Kirsten, Bent og Jannie. Bjarne og Annie udførte et stort arbejde i støtteforeningen, og Vigerslevs Venner bliver stiftet ved godt arbejde af Kurt Hansen.

1. herresenior oplever et godt år med en ny træner. Den tidligere KB’er og Danmarksmester Søren Andreasen rykker Vigerslev op i serie 1. Jesper Jensen bliver årets spiller.

Dameholdet rykker desværre ned og skifter træner.

1991 er også året, hvor oldboys-afdelingen bliver aktive både inden- og udenfor banen. Fra ungdomsafdelingen kan nævnes at Per Knudsen træner vores juniorhold.

Karen Toska bliver årets damespiller.

1992 er jo som bekendt et jubelår, hvor Danmark vinder EM, men et stille år i Vigerslev Boldklub. Oldboysholdet markerer sig som klubbens mest sociale hold.

Man har i 1992: 4 herresenior-hold, og årets spiller bliver Per Ravn. 3 ungdomshold : et lilleput-, et junior- og et ynglingehold.

Årets damespillere bliver Helle Østervemb og Pia Hansen.

1993 er ikke et af de år, der vil blive husket for det sportslige. Efter 2 sæsoner i serie 1, må 1. Herresenior rykke ned i serie 2. Søren Andreasen og hans tropper formåede ikke at holde det gode niveau, som var oparbejdet i de 2 foregående sæsoner. På trods af nedrykning leverede Michael Andersen (Lytjohan) en stabil præstation gennem sæsonen, og blev fortjent årets spiller.

I det hele taget var året 1993 et opbruddets år for boldklubben. Der er ikke lavet medlemsblade dette år, så hvordan det gik klubbens resterende hold ligger hen i det uvisse. Bent Fischer formodes at stå i front for 2. holdet, mens Per Green var træner for 3. holdet og udtrykte legendarisk til sine spillere: ”Er I der eller er I der ikke, jeg spørg’ bare”. Kontingentet var 255 kr. pr. kvartal for en seniorspiller.

1994 er året hvor dameafdelingen opnår en pæn midterplacering.

Året svirrer med rygter i klubben.

Den nye herretræner Claus Windfelt (KB’er og Danmarksmester) udtaler; ”at kvinderne er gode nok i Vigerslev Boldklub”. Senere på sæsonen opstår der tumult, da Frank Lykke og Tommy Ruhoff solidarisk erklærer: ”Vigerslev Boldklub lukker snart”.

Formanden Mogens Alfred Jørgensen må offentligt dementere, og de to spillere indkaldes til skideballe.

Herresenior rykker igen op i serie 1, og vinder Københavnsmesterskabet for serie 2 med en sejr over HIF. For øvrigt den eneste gang mesterskabet er spillet.

Årets spiller bliver Frank Lykke Andersen.

Spillerne måtte dette år give et nap med i bankocenteret. Både med succes og fiasko mente de rutinerede bankospillere.

For oldboys skal det nævnes, at det sociale liv når højdepunktet med en tur på feriekoloni.

I 1995 er herreafdelingen igen til Baltica Cup på Bornholm. Visse spillere har udmærket sig på den dejlige ferieø, - i flæng nævnes Kim Kolding, Per Glæsner og Lars Bluhme. Vigerslev Boldklub må desværre allerede efter to sæsoner sige farvel til den meget dygtige og populære træner Claus Windfelt. I hans 2. sæson opnåede Vigerslev en god 5. plads i serie 1. Jesper Jensen bliver årets spiller. Det bedste resultat i mange år. I 1995 får Vigerslev sit første veteranhold, der blandt andet består af Therkel, Børge, Kurt og Barfoed.

I 1996 bliver en gammel Vigerslevspiller træner for herresenior. Kim ”Sif” Rasmussen tager et år som træner og fastholder holdet i Serie 1.

Årets spiller bliver for 3. gang Jesper Jensen. Jan Werner Larsen stopper efter et par gode

sæsoner som 2. holdstræner. Benner bliver topscorer for veteranerne.

Hos kvinderne halter resultaterne efter, men Joan Østerby høster anerkendelse, da hun både modtager årets flidspokal for 50 ud af 52 træninger og bliver årets damespiller.

1995 er samtidig sidste år, hvor boldklubben afholder det store loppemarked. Mange har hjulpet og båret, og det sidste loppemarked giver ca. 20.000 kr. i overskud.

Klubben holder stor 40 års jubilæumsfest i bankocenteret med levende musik.

Fra 1997 til år 2000 er Frank Lykke Andersen træner i Vigerslev Boldklub.

Klubben oplever i perioden et generationsskifte både på leder- og spillerplan, og det kommer til at præge årene, der bliver mærket af økonomisk tilbagegang.

Franks trænerperiode slutter desværre med nedrykning til Serie 2. Årets spillere bliver i rækkefølge Peter Jensen, Peter Kunst, Carsten Møller og Anders Christensen.

I 1999 skifter Vigerslev Boldklub formand, da Per Green afløser Mogens Alfred Jørgensen. Desværre vælger dameafdelingen at flytte/lukke i denne periode, og det har taget indtil 2005 at få en ny op af stå. Årets damespiller bliver Malene Jensen.

I 2001 overtager Peter Jensen trænerposten og rykker holdet ned i Serie 3. Årets

spiller bliver Jens Andersen. Dette er det første år, hvor Vigerslev Boldklub deltager på Roskilde Festivalen.

År 2002 sker en meget uheldig hændelse, da klubben må fyre en træner midt i sæsonen. Peter Mertz afløses af den tidligere Vigerslevspiller og udlandsprofessionelle Søren Ruhoff. Klubbens økonomi ser igen lysere ud og året krones med oprykning til Serie 2. Årets spiller bliver Mads Schousboe. I 2002 indlemmes F.C Overskæringen i Vigerslev Boldklub. Dette var egentlig tænkt som en fusion, men bliver det ikke. Indlemmelsen bevirker dog en del nye spillere, og at Vigerslev Boldklub skifter buksefarve fra grøn til hvid.

I 2003 og 2004 fortsætter Søren Ruhoff som træner i Serie 2. Årets spiller bliver henholdsvis Christian ”Olle” Olsen og Klaus Petersen.

I år 2004 slutter en foreløbig epoke i klubben, da der siges farvel til klubbens på daværende tidspunkt sidste ungdomshold.

I 2005 vender Frank Lykke Andersen tilbage som 1. holdstræner med en hæderlig 9. plads i Serie 2. Årets spiller bliver Martin Larsen.

Dameafdelingen opstår igen, da vi får tilgang af et 7-mands damehold. Årets damespiller bliver Maria Madsen.

SENERE

Kvindeholdet stiller sidste gang op 6. oktober 2016 ude mod Tårnby FF - ender 1-1 - men vinder dog uden kamp 30. oktober samme år over Real l´Hôpital. Holdet i sidste gennemførte kamp er Eva Maria Daramy, Anja Rasmussen, Camilla Gaardsted Degn, Rikke Steinbrecher, Louise Rasmussen, Natascha von Staudt, Julie Christiansen, Jette Christiansen og Maria Bøgelund Johansen.